Kan man selv reparere sin footbike?

En footbike har ikke pedaler, kæde og gear, så der er færre dele at vedligeholde og reparere. Jeg er ikke selv en haj til at reparere cykler, og det er måske en af grundene til at jeg er så fascineret af footbikes; det eneste der er lidt teknisk på en footbike, er vel bremserne. Så der er betydeligt færre vedligeholdelsesudgifter til footbikes end til andre cykler.

Nogle footbikes har v-bremser, andre har skivebremser, og nogle få har rullebremser. Hvis man har mod på at reparere eller justere bremserne på sin footbike selv, kan man finde videoer og vejledninger på nettet. Besøg f.eks. Cykeltutor hvor du kan lære at justere v-bremser. Bilka, Cykelgear og Bikebuster har lignende videoer for gør det selv-folk.

Du kan også tage et kursus på aftenskole – enkeltdelene på footbike er jo stort set de samme som på andre cykler.

Og så er der selvfølgelig altid den mulighed at du kan slå vejen forbi din lokale cykelmekaniker/-butik og betale dig fra det. Men du skal nok forberede dig på at de ikke kan huske dig fra gang til gang fordi du kommer der så sjældent.

One comment

Comments are closed.