Nu kan man få skærme til Swifty

Hvis du har en Swifty Zero-footbike, kan du nu bestille skærme i Swiftys webshop. Så er det lidt sjovere at køre i dansk regnvejr. Hvis du ikke har en Swifty, kan du selvfølgelig også købe sådan en i webshoppen.

Nogle footbikeproducenter (f.eks. Kickbike og AmiGo) leverer deres footbikes med monterede skærme; andre footbikeproducenter (f.eks. Yedoo, Crussis og Kosta) sælger skærme som tilbehør.

Indtil nu har man ikke kunnet købe skærme til Swiftys footbikes, men nu har de udviklet skærme til deres Swifty Zero-model. De oplyser at skærme til Swifty One (deres foldefootbike) også er på vej.