Spontantest af deleløbehjul

Elektriske løbehjul fra Voi og Tier præger det københavnske bybillede. Nogle elsker dem, andre vil have dem ud af byen.

Da jeg vågnede i dag, tænkte jeg: “Jeg får ikke løbetrænet så meget som i sommers. Måske skulle jeg løbe hjem fra arbejde i dag.” Vi har ikke badefaciliteter på mit arbejde, så i modsætning til min hustru, som ofte har løbet til arbejde og taget bussen hjem, har jeg kun løbet hjem fra arbejde nogle få gange. De gange har jeg taget bussen eller bare gået til arbejde.

I morges fik jeg så en god ide: “Jeg behøver jo hverken tage bussen, cyklen eller footbiken til arbejde for at kunne løbe hjem; jeg kan jo bare prøve et af de der deleløbehjul og så stille det lige foran mit arbejde!”

Spontantesten

Med sådan en spontan ide i hovedet og absolut ingen forberedelse kunne jeg passende teste hvor hurtigt jeg kunne føre den ide ud i livet.

Jeg gjorde mig klar til arbejde, pakkede løbetøjet i en rygsæk og downloadede begge apps, både Tiers og Vois.

Første del af testen (den meget spontane test) lød: “Kan jeg se ledige løbehjul tæt på min bopæl lige så snart jeg åbner appen?”

På Tiers app skulle jeg først logge på eller tilmelde mig. Troede jeg. Men min søn Sigurd gjorde mig senere opmærksom på at jeg kunne springe over introen og se et kort med ledige løbehjul.

Det havde jeg imidlertid lige overset – fik jeg sagt at det var en spontan test – og åbnede i stedet appen fra Voi. Jeg kunne se at der var ledige løbehjul ved Trianglen, kun nogle hundrede meter fra min bopæl, så jeg oprettede mig som bruger og indtastede mine betalingskortoplysninger. Man betaler pr. tur – 10 kroner for at låse løbehjulet op og 1,5 krone pr. minut – og Tier har helt samme pris.

Flyvende fra start – næsten

Da jeg nogle minutter senere stod på Trianglen, så jeg mig om efter løbehjulene, og der stod de ganske rigtig tæt på 7-eleven.

Jeg gik hen og tog et af de to ledige løbehjul som stod parkeret. Jeg scannede koden på styret, og så var jeg i gang. Næsten. Jeg stod nemlig lige og bøvlede i 5 minutter med oplåsningsfunktionen i appen, og det var lidt stressende, for “taxameteret” kørte jo.

Det var ikke helt gennemskuligt for mig lige der kl. 7 om morgenen hvad der lå i begreberne unlock og lock. Jeg synes at jeg unlockede løbehjulet ret mange gange uden at jeg kunne kickstarte løbehjulet, altså løbe det i gang som man skal. Men det lykkedes til sidst. 

Hurtig acceleration

Løbehjulet fra Voi  er behageligt at køre på. Styret er højt, og det kan jeg godt lide, for så står man ret når man kører. Det savner jeg faktisk lidt på min footbike.

I de fleste tilfælde behøver man ikke bremsen på Voi; man slipper bare speederen. Det er faktisk det mest behagelige i mange tilfælde, for bremsen er meget effektiv.

Det samme er accelerationen. Ligesom elbiler accelererer elløbehjul meget hurtigt, og det er vildt sjovt, men også udfordrende. 

Ikke legetøj

Selvom jeg er vant til at køre på footbike, fx at køre med én hånd og række hånden ud når jeg skal dreje, synes jeg det kræver en smule øvelse at køre på elløbehjul.

Der er en god grund til at der står i appen at man skal være over 18 og have hjelm på. Selvom man nogle gange bliver overhalet på cykelstien af cyklister, er der altså smæk på ift. løbehjulets størrelse.

Dyrere end bussen men nemmere

Det kostede mig cirka 30 kroner for turen til arbejde. Hvis man trækker de første fumleminutter fra, for dem regner jeg jo ikke med at bruge næste gang jeg snupper et deleløbehjul.

Det er cirka det dobbelte af en bustur hvis man har Rejsekort. Men ikke så meget dyrere end bussen hvis man ikke har Rejsekort. Der koster min cirka 4 km tur til arbejde nemlig 24 kr.

Til gengæld er det meget mere fleksibelt at man kan lokalisere og snuppe et løbehjul i nærheden af sin bopæl. Man skal ikke stå og vente på en bus, og man kører bogstavelig talt lige til døren. 

Miljøvenlig men lidt usundt

Elløbehjul er miljøvenlige. Altså hvis de bliver opladet med el produceret af vedvarende energikilder, og hvis produktionen af batterierne til elløbehjulene ikke sætter større CO2-aftryk end man sparer ved ikke at køre med et transportmiddel drevet af fx en benzinmotor.

Og set ud fra et folkesundhedsperspektiv er elløbehjul en ret passiv transportform i forhold til at footbike, cykle, løbe eller gå til arbejde. Men jeg har tænkt mig at bruge deleløbehjul igen. Dog kun i kombination med en løbetur hjem fra arbejde.

Der er det til gengæld også smart og fleksibelt – og vil måske få mig til oftere at vælge den ekstra løbetur i løbet af ugen.