Tre dage på en trekantet cykel

I denne uge har jeg kørt “Tre dage på en trekantet cykel” til og fra arbejde. Jovist, de fleste cykler er trekantede, men Strida er kendt for sin særlige omvendte trekantkonstruktion.

Strida er pioner inden for remtrækcykler; jeg så en Strida første gang i 90’erne og kan huske at jeg også dengang var fascineret af at man havde skiftet den traditionelle kæde ud med en rem.

Strida er foldbar, kan fås i utallige farvekombinationer, kan skræddersys med Brooks-lignende lædersaddel og -håndtag, har skivebremser, bruger sit eget remtræksystem af kevlar (og adskiller sig dermed fra de to store remtræksystemer på markedet som bruger kulfiber: ContiDrive og Gates).

HISTORIEN BAG

Stridacyklen er designet af britiske Mark Sanders i 80’erne. Han var oprindelig ingeniør og uddannede sig derefter inden for industriel design. Som afgangsprojekt designede han en foldecykel, prototypen til Strida, i de følgende år videreudviklede han den, derefter kom cyklen i produktion i Storbritanien, og i 2002 flyttede man produktionen til Ming Cycle i Taiwan.

Hvis du ligesom jeg synes sådan en designproces er spændende, kan du se en video om det her. Strida fejrede 30 års jubilæum sidste år, og de stridacykler man kan købe i dag, bærer præg af en grundig indledende designproces og mange års forbedring.

KØREGLÆDE OG FOLDEGLÆDE

Mark Sanders designede cyklen for at løse sit eget og andres behov for et transportmiddel som man kunne pakke/folde sammen og lægge bag i bilen.

Det kræver lidt tilvænning at køre på en Strida, synes jeg; man kan godt mærke at foldbarhed er vægtet højere i designet end køreegenskaber. Det minder mig faktisk om første gang jeg skulle køre i trafikken på en footbike og lære at holde balancen mens jeg rækker hånden ud og svingen.

I Danmark har den foldbare cykel appelleret til mange sejlere, campister og pendlere som har behov for en cykel der kan tages med i båden, campingvognen eller bilen; i udlandet (bl.a. Rusland og nogle asiatiske lande) er der derimod mange (unge) der bruger Strida som dagligt transportmiddel.

ET ELLER TRE GEAR

Den Strida SX jeg lånte, havde ét gear. Personligt synes jeg den var en anelse for lavt gearet til min daglige kørsel til og fra arbejde, men til turist-/hyggekørsel i København er gearet meget passende. Man kan ikke skifte tandhjulet bagpå for at få et højere gear, men hvis man skal køre lidt længere strækninger, kan man købe en Strida Evo med tre indvendige gear. Cyklen er populær blandt turister i København, bl.a. hos Strida Danmarks søster beCopenhagen som laver arkitekturture på Strida for turister og/eller arkitekturinteresserede.

FORM FØLGER FUNKTION

Til sidst skal designet fremhæves. Jeg er vild med cykeldesignere der tænker ud af boksen, i dette tilfælde Mark Sanders der så et behov og løste det dels som ingeniør dels som designer. I mine øjne går form og funktion derfor op i en højere enhed.

KONKLUSION


Personligt har jeg ikke behov for en cykel der kan foldes, mere en cykel til daglig transport til og fra arbejde m.m. Men cyklister med foldebehov, bør tage en prøvetur på en Strida.

En Strida koster 5-8.000 kr. – en smule dyrt hvis man sammenligner den med fx Biomega NYC 2 speed til 6.000 kr. som jeg testede for en uges tid siden, eller en Swifty One foldefootbikes til 5.000 kr. som henvender sig til nogle af de samme kunder som Strida: sejlere, campister, turister og det såkaldte last mile commuter-segment. Men Strida scorer højt på foldbarhed og gennemtænkt design og får derfor fire ud af fem (remtræk)tandhjul.

Tak til Søren og Asser fra beCopenhagen / Strida Denmark som har været så rare at låne mig en Strida til min tredagestest. Besøg de rare mennesker i butikken på Fortunstræde i København, og tag på en af deres arkitekturture.